onsdag den 29. oktober 2014

Tallene fra i år

Tallene for sidste års arbejde og dette års arbejde ses her:


Skoleåret 2013/14
Skoleåret 2014/15
Antal elever, der blev screenet
285
254
Antal elever, der blev testet
40
36
Antal elever med generelle mat.vansk.
11 = 3,9 %
16 = 6,3 %
Antal elever med specifikke mat.vansk.
12 = 4,2 %
10 = 3,9 %

Tre ansøgninger igennem...

Vi har netop fået godkendt de tre ansøgninger (på 30 timer hver), vi sendte til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. I år har behandlingstiden været på 3 uger, hvilket er meget hurtigt i sammenligning med tidligere år.
Godkendelsen kommer i år med følgende tilføjelse:

Timerne skal anvendes til at udvikle strategier til at håndtere beregninger i faget matematik, samt til at skabe overblik og struktur i forhold til disse beregninger og få en bedre talforståelse. Såfremt der bliver behov for yderligere støttetimer skal der fremsendes fornyet ansøgning med en kort skriftlig redegørelse for hvordan timerne er blevet anvendt og deres effekt. Styrelsen gør opmærksom på, at støttetimerne ikke må bruges til specialundervisning eller andre tilsvarende pædagogiske initiativer, der iværksættes med henblik på at afhjælpe utilstrækkelige generelle forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Disse udgifter afholdes via skolens almindelige taxametertilskud.

Denne formulering klargør altså kravene til den indsats, man iværksætter. På Horsens Statsskole skelner vi netop mellem de initiativer, der beskrives i de første to linjer (som er dem vi søger SPS-timer til) og den mere regulære undervisning, som beskrives i de sidste to linjer (som skolen selv betaler for).

mandag den 20. oktober 2014

Mellemgruppen

Vi er netop i dag gået i gang med mellemgruppeholdet - et hold, som består af elever, der har specifikke matematikvanskeligheder, men ikke ønsker 1-1-undervisning, og elever, som har generelle matematikvanskeligheder. Vi begyndte med de tre k'er: kaffe, kage og korrekte regnestrategier.
Her ses et par stemningsbilleder fra vejledningen:

fredag den 3. oktober 2014

Årskursus hos DanSma

Louise og jeg er lige nu på årskursus hos DanSma. Vi har allerede fået mange gode ideer til nye øvelser til eleverne, så inden længe er der nyt materiale, der skal testes....