For elev 1's vedkommende var det især arbejdshukommelsen, der var
problemer med. Når arbejdshukommelsen er påvirket, kan det i følge Lunde
skyldes, at eleven ikke har dannet sig mentale billeder af ex. tal eller
regneoperationer.
Elev 1 kan faktisk godt regne - problemet er
bare, at de udregninger, han foretager er memorerede
udregninger - en slags remser. Der opstår således problemer, når vi beder ham regne med
større tal. Det er selv sagt også umuligt for ham at overføre
regnemetoder til andet end små hele tal (f.eks. brøker eller
decimaltal).
Indledningsvis vil vi altså forsøge at få eleven til
at danne sig disse mentale billeder - i første omgang af tallinjen og
tallenes placering på denne. Dernæst vil vi foretage simple additioner
og subtraktioner ved at gå frem og tilbage på tallinjen.
For at understøtte det mentale billede af tallinjen konstruerer vi den i første omgang vha. centicubes.
Vi
forsøger samtidig at få eleven til at tale så meget som muligt: sige
tallene, sige 'nu går jeg frem' osv. Han er desuden instrueret i at tale
med sin mor om, hvad han laver - dette forekommer måske morsomt, men det
kan være en vigtig del i forhold til at lagre det mentale billede.