lørdag den 28. september 2013

Mellemgruppe-holdet..

..er nu endelig kommet i gang.
Det består af ca. 10 elever, der alle har matematikvanskeligheder og dermed manglende forudsætninger for at gennemføre den daglige undervisning, de har dog ikke specifikke matematikvanskeligheder.
Det har været lidt en kamp at få holdet i gang på grund af de dårlige tider (to gange om ugen ligger holdets timer til 16:30), men ledelsen har lovet at se, om det er muligt at lægge nogle bedre tider ind næste år.
Jeg tror dog, at eleverne synes, at det lidt hyggeligt, og snakken går hen over boller og the - faktisk især om matematik og de problemer, de har haft med faget. Det var ret tydeligt, at eleverne allerede efter 1 gang fandt et fællesskab og fandt en tryghed i, at de ikke er alene med problemerne. Jeg overvejer derfor, om man skulle have et lignende forløb bare i begyndelsen for de elever, der skal have kompenserende undervisning (og dermed ene-undervisning). Jeg tror faktisk, at det ville være rigtig fint for dem at få det fællesskab, så de ikke føler sig så alene....

tirsdag den 24. september 2013

Matematikvejleder-uddannelsen..

Matematikvejleder-uddannelsen er nu planlagt:
Den koster 27.500 for 2 semestre.
Datoer for første semester:
3.-5.februar
24.marts
28.april
Se siden til højre for flere oplysninger.

torsdag den 12. september 2013

Resultater 2013

I år har vi screenet 10 klasser, i alt 285 elever. 
Ud af disse udvalgte vi 53 elever, som fik tilbud om en samtale og en test.
42 elever tog imod dette tilbud
10 elever viser tegn på specifikke matematikvanskeligheder 
12 viser tegn på matematikvanskeligheder
5 henvises til studievejleder pga. test-angst
10 har ingen problemer
4 kom ikke
1 er ikke testet


Dvs. 3,5 % har specifikke matematikvanskeligheder, 4,2 % har matematikvanskeligheder.

fredag den 6. september 2013

Ses vi i Hjørring?

Ses vi i Hjørring til konference d. 18/9-2013?
Se: http://dyskalkuli.blogspot.dk/p/konference-unge-med-matematikvanskeligh.html

Og der testes....

Efter de indledende screeninger af alle 1. klasser på skolen ( i alt 10 klasser) er 53 elever faldet ud. Dvs. at de har over 20 % fejl i screeningen - dermed mistænker vi ikke for alles vedkommende specifikke matematikvanskeligheder (som kræver kompenserende undervisning), men dog matematikvanskeligheder, som gør, at de ikke kan følge den daglige undervisning (disse elever vil blive tilbudt en plads på et turbo hjælpe-hold).
Ud af de 53 har 35 taget imod en samtale og test.
Disse test skal alle foregå i løbet af næste uge, så der forestår mig og Louise et stort arbejde med tests i den kommende uge.