I onsdags var Louise og jeg til konference om talproblemer i København.
På konferencen fremlagde Svendborg Erhversskole og CSV Svendborg resultaterne af deres projekt med forsøgsundervisning i matematik. Projektet er et samarbejde mellem de nævnte skoler og DPU.
Forsøget viste, at især 9 elementer spiller en rolle for undervisningen i matematik - de såkaldt '9 nyttige':
- Gentagelser
- Mange indholdsskift, korte sekvenser
- Anerkendende tilgang
- Insisterende tilgang til elevernes læring og adfærd
- Forskellige måder at forklare tingene på
- Italesættelse
- Problemløsningsadfærd
- Gæt, overslagsregning
- Tal og rumsans
Fremlæggelsen af resultaterne var struktureret og resultaterne overbevisende, men man kan ærgre sig lidt over manglen af egentlige kontrolforsøg og måske også ønske sig en større talmængde (forsøgets deltagere var vist 24), for med disse ville det være muligt at påvise egentlige effekter med større statistisk sikkerhed.
Interesserede kan læse om forsøget på: http://uvm.dk/aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Erhvervs/2014/Feb/~/media/UVM/Filer/Udd/Erhverv/PDF14/140205%20Forsoegsundervisning%20i%20matematik%20paa%20svendborg%20erhvervsskole.ashx
søndag den 9. februar 2014
lørdag den 8. februar 2014
I tirsdags...
...var Louise og jeg undervise på matematikvejleder-uddannelsen. Det første hold på uddannelsen startede i denne uge med et tre-dagesseminar.
Vores oplæg handlede, hvad vi gør med elever med specifikke matematikvanskeligheder på Horsens Statsskole. Vi beskrev screeningsmetoder, test, omfang og især de øvelser og apps, vi anvender i arbejdet med vores elever. Vi har i år forsøgt at finde på små spil og apps, der kan variere de ellers noget ensformige øvelser med tallinjen.
Vi har fundet frem til følgende apps til Ipad, som vi anvender:
- King of Math (Junior)
- Number Line
- Tabelspillet
- FracLine
- DragonBox2
Spillene kan naturligvis ikke afløse en til en undervisningen, men for motivationens og afvekslingens skyld tror jeg, at det er vigtigt, at tænke i andre baner også...

onsdag den 29. januar 2014
fredag den 10. januar 2014
Kryds i kalenderen...
Sæt kryds i kaldenderen d. 5/2-2014, hvor der afholdes en konference om talproblemer i København.
Jeg kan se af den mail, jeg har fået tilsendt, at der er mange andre, der også har fået mailen, men for en sikkerheds skyld, lægger jeg oplysninger her også. Se: http://ligevaerd.dk/media/5516/Konference_om_talproblemer

fredag den 6. december 2013
Matematikvejlederforeningen
Matematikvejlederforeningen er nu endnu et skridt på vej mod målet. Jeg har udsendt følgende meddelelse til interesserede:
Flere skoler er i øjeblikket i gang med at oprette matematikvejledninger med henblik på at hjælpe elever, der har matematikvanskeligheder.
Jeg har derfor, i samarbejde med læsevejlederforeningen, taget initiativ til at danne en Matematikvejlederforening. Matematikvejlederforeningen bliver en underafdeling af læsevejlederforeningen, da matematikvejledning og læsevejledning på mange måder er beslægtede områder.
Matematikvejlederforeningen skal arbejde på at oplyse om de forskellige tiltag inden for området og øge overblikket over og forståelsen for matematikvanskeligheder. Det er ligeledes intentionen at skabe et fælles forum, hvor vi kan udbyde kurser og netværksmøder.
Ønsker du at være medlem, skal du indbetale 150 kr. på kontonr: 3216 10856868 og sende en mail til Signe Stougaard: ss@hs-gym.dk. Husk at anføre 'Matematikmedlem' ved indbetalingen.
Beløbet skal dække tilskud til transportudgifter til bestyrelsesarbejde og til oplægsholdere for matematikvejledere.
Når du er indmeldt, modtager du med jævne mellemrum et nyhedsbrev samt oplysninger og tilbud om kurser og netværksmøder. Jeg håber desuden, at alle, der har gang i spændende projekter, vil sende mig en mail, så andre kan høre om det, og vi kan få dannet os et overblik over, hvad der sker ude omkring.
Abonner på:
Opslag (Atom)