lørdag den 28. september 2013

Mellemgruppe-holdets undervisning

Vi havde egentlig lagt en undervisningsplan,der indeholdt stort set det samme som et introduktionsforløb, men da vi stod med holdet, kunne vi godt se, at det ikke var det, de elever havde brug for.
Vi arbejder derfor med metoderne fra den kompenserende undervisning (dvs. tallinjer, legoklodser osv.), og de første gange gik med at øve gode strategier for hovedregning, især addition og subtraktion (vha. tallinjen), derefter gik vi igang med division og gange, også med rest, og sidst her med ligninger.
Vi har desuden en elev, der har problemer med det visuospatiale og perceptionen, og her er det lidt vanskeligere, for det har vi ikke prøvet før. Denne elev har indtil nu brugt tid på figur-øvelser, grundplansøvelser og skattejagt. Jeg tænker på at lade hende spille Mindcraft og bygge nogle avancerede legomodeller, men jeg er i tvivl om, hvad det vil virke. Hun blev frustreret og fik hovedpine, da jeg bad hende tegne grundplanet for skolen, hvilket tyder på, at det præcis er den slags opgaver, hun har svært ved.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar